|

 |
Som alle sikkert er klar
over, så består Steen & Stoffer-universet ikke kun af de
to kære tegneseriefigurer. Vi kender nok alle både Steens forældre,
Sussi, babysitteren Marlene og alle de andre velkendte personer i serien.
For at gøre persongalleriet lidt mere overskueligt, har vi valgt
at lave denne korte præsentation af de mest kendte personer fra serien.
God
fornøjelse! |
Steen:
 |
Steen (Calvin på
engelsk) er oprindeligt navngivet efter en teolog fra det 16. århundrede,
der troede på prædestination (evnen til at forudbestemme ting).
Steen er en yderst
intelligent 6-årig, der har en forbløffende evne til at rode
sig ud i de mest utrolige ting. Hans lidt (ret!) negative opførsel
over for andre mennesker bringer ham dog ofte i vanskeligheder, der sikrer
ham fast mødetid på rektors kontor, og som desuden gør,
at hans faste omgangskreds er noget nær minimal. Også han mildest
talt ignorante indstilling til skolen, og i det hele taget uddannelse i
al almindelighed, har mange gange sikret ham både en tur på
rektors kontor og desuden et fagligt gennemsnit, der kan få selv den
mest hærdede lærer (læs: Frk. Mortensen) til at bryde
sammen. Se f.eks denne stribe. |
|
Bag ved den kritiske
og negativt indstillede facade gemmer der sig dog en varmhjertet dreng,
der er yderst fantasifuld og intelligent, og som, hvis folk bare gør,
som han vil have dem til, faktisk behandler andre rimeligt pænt (Stoffer
gør dog ikke altid, som Steen vil have ham til, men han er trods
alt også både den største og stærkeste og har desuden
de skarpeste kløer af de to!).
Steen er desuden
diktator - valgt på ubestemt tid - for klubben G.I.S.P (Godkender Ikke
Slimmede Piger), som han har stiftet sammen med Stoffer. |
 |
Stoffer:
 |
Stoffer (Hobbes
på engelsk) er oprindelig navngivet efter en filosof fra det 17. århundrede,
der havde et diminutivt (formindskende/småligt) syn på menneskets
natur.
Stoffer er nok kongen
inden for genren: Mest tålmodige tøjtiger. Hans ufatteligt
tålmodige sind finder sig gang på gang i Steens - til tider
- noget brogede ideer. Måske skyldes det, at han selv altid er tiger
for et lille eventyr, men man må alligevel beundre hans overbærenhed.
Stoffer har (MODSAT Steen!) ikke det mindste mod piger (se f.eks. følgende
stribe) - tvært imod, så
drømmer han om sin store kærlighed i form af en kær huntiger
med grønne øjne. På trods af sin overbevisning m.h.t.
piger, har Stoffer alligevel invilliget i at være medlem (og medstifter)
af klubben G.I.S.P (Godkender Ikke Slimede Piger),
der har et mildest talt negativt syn på piger i almindelighed. Stoffer
har imidlertid også fået ret mange forskellige advarsler og
degraderinger for hans u-negative udtalelser om piger - bl.a. om den mulige
optagelse af Sussi i G.I.S.P. Dog er alle degraderinger altid blevet annulleret
igen. |
Stoffer har desuden
en fantastisk forkærlighed for mad (særligt tunmadder!), som
ofte har bragt Steen i mere eller mindre forlegne situationer, og som resulterer
i en sult, der skal stilles straks (!!!). For at holde sine jagtinstinkter
ved lige benytter Stoffer altid Steen som bytte, hvilket resulterer i hjertelige
vildtdyrs velkomster, når Steen kommer hjem fra skole.
Trods alt er Stoffer
Steen's bedste ven, og de to holder altid sammen i både tykt og tyndt. |
 |
Steen's
forældre:
 |
Bill Waterson
har valgt ikke at give nogen af Steen's forældre navne, da de jo kun
figurerer som Steen's far og mor.
Steen's far er nok
indbegrebet af den klassiske far - glad for sport (cykling og baseball),
gør-det-selv-agtig (en evne, der bla. kommer frem, når vasken
skal repareres), streng (når Steen's ideer bliver for fantasifulde),
glad for naturen og teltture (en tendens, som Steen sikkert gerne ville
have undværet, når han bliver tvunget med på teltture
til mystiske, regnfyldte og sumpelignende steder) og desuden med en fantastisk
evne til at finde det humoristiske i Steen's til tider makabre ideer, hvilket
ofte resulterer i mere eller mindre spydige kommentarer. Endelig er han
også meget sarkastisk over for Steen. Dette illustreres i denne stribe. |
Steen's mor er også
en ret karakteristisk og klassisk mor - huslig, kærlig, forstående
(som regel i hvert fald), tålmodig (MEGET!!! - når man tager
i betragtning, at det er Steen, som hun har med at gøre) og i det
hele taget altid tilstedeværende, når Steen mangler én
at afprøve sine nye ideer og teorier på. Steen's mor er desuden
en ret jordbunden realist, som ofte bliver nødt til at trække
Steen ned på jorden igen, når hans ideer bliver for højtflyvende.
Dette kan ses i denne stribe.
Alt i alt er Steen's
forældre meget kærlige og forstående over for Steen, selvom
de ikke altid viser det lige tydeligt (Steen's far har udtalt, at det han
virkelig ville have var en hund). |
 |
Sussi:
 |
Sussi (Susie
Derkins på engelsk) har oprindeligt sit efternavn efter Bill Wattersons
kones families hund. I følge Bill Watterson selv ligner Sussi på
mange måder den slags piger, som han selv følte sig tiltrukket
af, og som han også giftede sig med én af.
Sussi er pige, ærlig,
seriøs og klog... kort sagt Steen's direkte modsætning. Hun
scorer altid de højeste karakterer i skolen, og har en evne til altid
at oplyse frk. Mortensen om, når Steen enten kigger efter hende ved
prøver, tester sine præcisionsevner med pusterør i nakken
på hende eller..... |
Kort sagt,
så er Sussi indbegrebet af, hvad Steen definerer som en vaskeægte
slimet pige, hvorfor hun også er G.I.S.P's erklærede hovedfjende
og offer for diverse terroraktioner her fra.
På trods af
Steen's modsætningsforhold til Sussi, sker det dog alligevel, at han
indvilliger i at lege med hende - han og Stoffer er f.eks. set med til et
af hendes kaffeselskaber (officielt naturligvis kun p.g.a. de kager, der
blev serveret). Faktisk, så kunne man have det indtryk, at Steen i
virkligheden godt kan lide Sussi, men at han bare har en lidt speciel måde
at vise det på. Se f.eks. følgende stribe. |
 |
Kurt:
 |
Kurt (Moe på
engelsk) er en total sammenblanding af alle verdens lallende, tomhjernede
skvat. Han er stor, dum, voldelig og ondskabsfuld, og han gør sit
bedste for at gøre alle andres (Steen's i særdeleshed) hverdag
så sur som overhovedet muligt. Dette udarter sig i diverse trusler
og afpresning af enhver art. Se f.eks her. |
Marlene:
Marlene (Rosalyn
på engelsk) havde oprindeligt bare en birolle som Steen's babysitter
i en række striber, men er efterhånden blevet "fast ansat",
når Steen's forældre skal i byen.
Marlene er som teenagepiger
er flest, og ønsker dybest set bare, at pasningen af Steen skal forløbe
så hurtigt og problemfrit, som overhovedet muligt. Dette synspunkt
deler Steen naturligvis ikke, og han forsøger (som 6 årige
unger er flest) altid på at lave så meget ravage og gøre
pasningen så besværlig som muligt - bl.a. er han ikke meget
for at gå i seng før adskillige timer efter det "aftalte"
tidspunkt o.s.v.
Man må under
alle omstændigheder beundre Marlenes tålmodighed, da hun er
den eneste, som Steen's forældre kan få til at passe Steen,
når de skal ud - dog ret god hjulpet af diverse lønforhøjelser
(naturligvis forårsaget af forældrenes stigende desperation). |
 |
Frk.
Mortensen:
 |
Frk. Mortensen
(Miss Wormwood på engelsk) er oprindeligt navngivet efter djævlelærlingen
i C.S. Lewis's "The Screwtape Letters".
Frk. Mortensen er
Steen's lærerinde i alle fag, og hun lægger stor vægt
på værdien i uddannelse. Se f.eks. følgende stribe. Selvsagt har Steen derfor
mange gange fået hende ud på nervesammenbruddets rand med hans
vilde kommentarer og udtalelser, vanvittige Spiff-dagdrømme o.lign.
Imponerende
er det, at Frk. Mortensen endnu ikke har set sig nødsaget til at
gå på pension. |
|
|
|