|
Analyse
af Steen og Stoffer
Steen og Stoffer
er oprindeligt en avisstribe skabt af Bill Watterson (USA), og blev for
første gang bragt i aviserne i 1985. Herefter har Bill Watterson
skabt tusindvis af striber, men han er i dag stoppet med at fremstille flere.
Om sødagen blev der i aviserne bragt større farvelagte versioner
af serien. Handlingen i de enkelte striber er ofte afgrænsede således,
at en stribe beskriver et kort handlingsforløb. Andre gange kan flere
efterfølgende stribers handling godt være knyttet til hinanden.
Kort fortalt handler Steen og Stoffer om den lille ensomme og hyperaktive
dreng med en stor fantasi. Hans bedste ven er tøjtigeren Stoffer,
som i Steens fantasi er levende. For Steen er hverdagen grå og kedelig,
og han forsøger at slippe væk fra denne ved hjælp af
hans meget store fantasi. Steen er den dreng, som elsker alt det dramatiske,
katastrofale, det ulækre og alt det moralsk ukorrekte. Ofte drømmer
han sig til at være f.eks. en drabelig dinosaur, en rumhelt, en privatdetektiv
eller endog også nogle gange en superhelt. Steen er ikke af den beskedne
type - han er overbevist om, at han er et geni, og alle de, som ikke kan
se det, er blot nogle tåber. Her kommer Stoffer ind i billedet, da
det er ham, som får Steen ned på jorden igen - f.eks. ved at
fortælle Steen, at han har trukket sine bukser forkert på.
Steens meget store fantasi kan ofte være en hård prøvelse
for hans forældre. Ofte forsøger Steen med største opfindsomhed
at undgå at lave sine lektier, hvilket uheldigvis for Steen næsten
aldrig lykkedes.
Bogen "Magiens
Mestre" af Bill Watterson er en samling af Steen og Stoffer i kronologisk
orden, og en samling af de sidste striber, som Bill Watterson fremstillede.
Bogen består altså både af almindelige sort/hvide striber
og de store farvelagte striber - dvs. søndagsudgaverne. |
|